Lahrmann Trafikrådgivning

Firmaprofil:

Lahrmann Trafikrådgivning er startet af civilingeniør Harry Lahrmann i 2001. Harry Lahrmann har firmaet ved siden af jobbet på som lektor på Aalborg Universitet.

Firmaet har ikke en fast medarbejderstab, men har en stab af dygtige medarbejdere, der ad hoc hyres ind til den enkelte opgave. En stor del af disse medarbejdere har ligesom Harry Lahrmann deres daglige job på Aalborg Universitet. Denne struktur sikrer, at firmaets opgaver altid løses af den bedst kvalificerede medarbejder. Endvidere har firmaet lejlighed til at trække på studerende fra Vej- og Trafikingeniøruddannelsen til opgaver, der indeholder fx større registreringsopgaver eller andre mere rutineprægede opgaver.

Firmaets tætte universitetstilknytning er en fordel for begge parter. Kunden får medarbejdere på projektet, der igennem deres universitetstilknytning fagligt vil være helt i front, og de universitetsansatte får igennem firmaets opgaver lejlighed til at afprøve den nyeste viden i praksis.

Til gengæld har medarbejderne alle et ”normal” job, som også skal passes. Det betyder, at Lahrmann Trafikrådgivning er det rigtige valg, hvis kunden ikke har en alt for stram tidsplan.

Fagområder

Lahrmann Trafikrådgivning tilbyder rådgivning bl.a. indenfor følgende områder

·        Trafiksikkerhed, lige fra trafiksikkerhedsplaner, over sorte pletter og grå strækninger til effektundersøgelser

·        Evalueringer

·        Kvantitative og kvalitative undersøgelser (spørgeskema, skolevejsundersøgelser, interviews mv.), herunder i særlig grad webbaserede spørgeskemaer

·        Vej- og stinetsplanlægning

·        Trafiktællinger og trafikanalyser

·        Hastighedsplanlægning

·        Parkering

·        Skolevejsanalyser

·        Cykeltrafik

·        Trafik GIS

·        Trafiksanering – herunder undersøgelse af eksisterende bump og formulering af bumpstrategier

·        Skitseprojektering af mindre veje, stier og pladser

·        Kollektiv trafik